Årsberetning - Volleyball 2016-2017
Sæsonen 2016/2017 slutter som sædvanlig med udgangen af april måned.
Deltagerantallet er i år faldet til 10 spillere, der møder op mandag aften til træning fra kl. 2015. Vi har i år fortsat d en SMS- baserede tilmelding til hver spilleaften, for at undgå at man møder forgæves op til træning.
Hen over sæsonen er det lykkedes at fastholde 1 ung spiller på 14 år (af de 3 der startede sidste år) på holdet. Desværre skal hun sandsynligvis på efterskole det kommende år.
I forbindelse med Brædstrup Sportsevent i januar fik vi del i midlerne fra Nybolig Sponsoratet. Vi vil hen oversommeren, inden vi starter op igen den 1. mandag i september bruge en del af pengene til udarbejdelse af flyers samt indrykning af annonce, for ad den vej at synliggøre volleyball i Brædstrup.
Vi vil til den kommende sæson forsøge at flytte mandagstræningen væk fra Minihallen, da der i vinterpausen blev ophængt et træningsstativ til springgymnasterne i loftet over begge volleyballbanerne. Det har desværre medført svære spillebetingelser for os på grund af den lavere loftshøjde på den ene banehalvdel.
I sæsonen har der været tilmeldt 1 hold til DGI’s turnering i Højvang Hallen i Horsens. Desværre uden at vinde kampe, men det har været lige ved og næsten i adskillige kampe. Forud for næste års turnering går vi i tænkeboks for at overveje om spillertruppen er stor nok til at vi tilmelder os turneringen i Horsens, eller om vi blot vil aftale nogle træningskampe med vores naboklubber.
Træningen har været ledet af undertegnede. Martin Samsing har stået for SMS- tilmeldingen samt samling af spillertrup til turneringskampene. Tak for indsatsen.
Beach banen på stadion ved skolen har også været benyttet flittigt hen over sommeren 2016, med mange gode spilaftener. Det fortsætter naturligvis også i år.
Alle interesserede er naturligvis velkomne til at møde op for at prøve volleyballspillet.
Birger Jensen
Volleyball