Brugernavn
 
  Password
         Glemt login info?  
Brædstrup Idrætsforenings Venner blev stiftet den 31. januar 1973, som støtteforening til Brædstrup Idrætsforening af 1924, med det formål at yde økonomisk støtte til almene idrætsformål bl.a. ungdomsarbejde og træneruddannelse - dog fortrinsvis fodboldformål. De økonomiske midler fremskaffes ved:

1. Medlemmer:
Årligt kontingent p.t. kr. 100,00.

Desuden kan alle tegne sig for et beløb for seniorfodboldafdelingens bedste holds vundne og uafgjorte kampe. For vundne kampe betales p.t. kr. 5,00. For uafgjorte kampe betales p.t. kr. 3,00.

Interesserede kan henvende sig til bestyrelsen.

 

2. Bandereklamer:
Ved at tegne kontrakt om reklamebande på Brædstrup Stadion er erhvervslivet med til at støtte Brædstrup IF, samt være med til at danne en smuk ramme om aktiviteterne omkring opvisningsbanen.

Bandelejen koster p.t. årligt kr. 650,00 + moms.
Bande med reklame på begge sider koster p.t. kr. 950,00 + moms.

Interesserede er velkommen til at henvende sig til bestyrelsen.

 

3. Lotteri:
Lotteri er afholdt hvert år siden 1989. Bortlodningen afholdes i tidsrummet 1. august til 30. september. Indtil 2001 bestod lotteriet af 300 lodsedler. På grund af lang venteliste for køb af lodseddel, blev antallet i 2002 forhøjet til 350. I 2010 blev antallet af lodsedler forhøjet til 400.

Der trækkes lod om følgende gevinster:

Hovedgevinst:

1 stk. gavekort á kr. 5.000,00.

Øvrige gevinster: 

2 stk. gavekort á kr. 1.000,00.

10 stk. gavekort á kr. 500,00.

10 stk. gavekort á kr. 200,00.

10 stk. gavekort á kr. 100,00.

Der er p.t. ingen ledige lodsedler, men interesserede er velkommen til at kontakte bestyrelsen, for at komme i betragtning, hvis der skulle blive ledige lodsedler.

 

Arrangementer:

 

Knæjt-Awten:

Fra 2002 til 2007 var BIFs Venner arrangør af  den ultimative mandeaften, hvor man sammen med gode venner, kolleger m.v. kunne få rørt lattermusklerne, sangstemmen samt hørt nogle gode historier.

Knæjt-Awten var:

·  For alle knæjte over 18 år!

·  Stedet, hvor mænd kunne være mænd!

·  Kvinder ingen adgang!

·  Underholdning af libitum!

Menu:

·  Sild

·  Stegt flæsk m/persillesovs

Knæjt-Awten blev afholdt i maj måned, men er indtil videre sat på stand-by.

 

Tøse-Awten:

I 2006 og 2007 var BIFs Venner arrangør af den ultimative tøseaften. Tøse-Awten blev arrangeret efter samme koncept som Knæjt-Awten.

 

BIF-Fest:
Årets fest for ALLE medlemmer af Brædstrup Idrætsforening. Festen, hvor man på tværs af idræts-grene/afdelinger hygger sig med noget godt mad og musik, og hvor afdelingerne kan påskønne ledere, spillere eller andre aktive, der i løbet af året eller på anden måde har gjort sig fortjent til at blive hædret.
 
Det er også aftenen, hvor BIFs Venner giver en økonomisk påskønnelse til afdelingerne, og ikke mindst - aftenens højdepunkt - udnævnelsen af "ÅRETS BIFFER". 

BIF-Festen afholdes i oktober måned.

 

Den sidste BIF-Fest blev afholdt i 2007.
Påskønnelser, udnævnelser m.m. er siden foretaget ved den årlige "Nytårstaffel", der arrangeres af BIF i januar måned.

SPONSORER






Denne side er drevet af Klubmodul.dk