Brædstrup Tennisklub er en hyggelig lille forening, hvor der også er mulighed for pay n’ play. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser, i Brædstrup Folkepark, med Ring Skov stødende op hertil. Vi byder på 4 udendørs grusbaner, samt et godt lille klubhus, med tekøkken, loungeområde, toilet- og badefaciliteter.
Adressen er Skovvejen 19, 8740 Brædstrup.
Junior medlemskab er tilegnet børn og unge under 18 år, og vil efter indmeldelse blive yderligere kategoriseret i enten U10 Junior, U14 Junior eller U18 Junior.
Medlemskabet er gældende i sommerhalvåret (april-oktober), og inkluderer fri reservering af tennisklubbens fire udendørs grusbaner (U10 Junior + U14 Junior skal være i følge med et voksent medlem), samt mulighed for deltagelse i juniortræning.
Pris: Kr. 450
Senior (forældre) medlemskab er fra 18 år, og forbeholdt medlemmer, der allerede har et barn tilmeldt tennisklubbens juniorsegment.
Medlemskabet er gældende i sommerhalvåret (april-oktober), og inkluderer fri reservering af tennisklubbens fire udendørs grusbaner, samt mulighed for deltagelse i begyndertræning.
Pris: Kr. 550
Senior medlemskab er fra 18 år.
Medlemskabet er gældende i sommerhalvåret (april-oktober), og inkluderer fri reservering af tennisklubbens fire udendørs grusbaner, samt mulighed for deltagelse i begyndertræning.
Pris: Kr. 900
Senior (begynder) medlemskab er fra 18 år, og forbeholdt nye medlemmer, der aldrig tidligere eller kun sporadisk har været i kontakt med tennissporten.
Medlemskabet er gældende i sommerhalvåret (april-oktober), og inkluderer fri reservering af tennisklubbens fire udendørs grusbaner, samt mulighed for deltagelse i begyndertræning.
Pris: Kr. 550
Brædstrup Tennisklub er en forening, opbygget og drevet af frivillige kræfter. Ud over den generelle drift, der håndteres af afdelingsudvalget, er der desuden behov for hjælp til løft af diverse andre faste såvel som sporadiske opgaver i løbet af året.
De enkelte opgaver defineres og planlægges af vores anlægsansvarlig, og uddeles til de tilmeldte på et informationsmøde omkring sæsonstart (april). Anerkendelse og værdsættelse af de frivillige kræfter prioriteres højt, hvorfor der vil være en fordelagtig rabat på dette senior medlemskab.
Pris: Kr. 550 (maks. 20 stk.)
Med hjælp fra Folkeoplysningsrådets Udviklingspulje under Horsens Kommune, har Brædstrup Tennisklub fået mulighed for at investere i en smart lille boldmaskine, Spinfire Pro 2 (v2). Der er tale om en lille, kompakt og ikke mindst robust maskine, med store hjul og et solidt justerbart håndtag, hvilket letter transporten heraf til og fra banen. Der medfølger desuden en lille fjernbetjening, til brug undervejs i træningen.
Maskinen kan rumme op til 150 tennisbolde, som kan sendes afsted i et interval på 2-15 sekunder, med en hastighed af 32-130 km/t. Den kan blandt andet indstilles til horisontal breddespils træning, vertikal dybdespils træning, eller en kombination heraf, med opnåelse af en uforudsigelig, mere realistisk og udfordrende træningsoplevelse.
Anvendelse:
Boldmaskinen skal bookes forud for enhver anvendelse (vær herunder opmærksom på, at maskinens batteri har en gennemsnitskapacitet på 5 timer).
Obs! Fejlmeldinger på maskinen skal straks meldes til formanden (tlf. 22 28 04 16), samtidigt med, at der skal sættes en seddel på maskinen.
Adgang:
For fri adgang til boldmaskinen gennem sommerhalvåret (april-oktober) kræves det, dels at man er over 18 år og er oprettet som medlem af Brædstrup Tennisklub (gælder dog ikke pay n’ play), dels at man har gennemført et kort instruktionskursus (afholdes efter behov i forbindelse med begyndertræning).
Pris: Kr. 300
Oprettelse af et gratis “pay n’ play” medlemskab, giver adgang til banebooking via Conventus, på linie med de ordinære medlemmer.
Pris: Kr. 0
Herefter koster det kr. 150 pr. bane pr. time (beløbet betales ved banebooking).
Såfremt man som medlem ønsker at tage et ikke-medlem med på banen, har man mulighed for banebooking med tilføjelse af gæst.
Det koster kr. 30 pr. time pr. gæstespiller (beløbet betales ved banebooking).
Omklædning:
I klubhusets bageste del forefindes toilet, samt omklædning med badefaciliteter, til henholdsvis damer og herrer (obs! såfremt man ønsker at benytte bruseren, skal der dog udvises tålmodighed, da vandet skal løbe noget tid, førend passende temperatur opnås).
Køkken:
I klubhusets forreste del forefindes et lille tekøkken, samt opholdsrum (obs! såfremt man benytter service fra køkkenet, er man forpligtet til selv at forestå opvasken heraf). Kølefryseskabet må ikke benyttes til egne medbragte mad- og drikkevarer.
Klubbod:
Det er muligt at købe både kolde øl + sodavand, samt varm kaffe + the + cacao (obs! tomme dåser skal lægges i pant-sækken, der er placeret på knagerækken til højre, umiddelbart indenfor døren i herrernes omklædningsrum).
Klubbutik:
Det er endvidere muligt at købe tennisudstyr, i form af blandt andet boldrør og overgrips.
Underholdning:
I opholdsrummet forefindes et bredt udvalg af forskellige brætspil og havespil, som de enkelte medlemmer og disses familier (uanset medlemskab) frit kan hygge sig med.
Udlån af tennisketchere og bolde:
Såfremt man ikke selv har tennisketchere og bolde, er det muligt at låne fra klubbens lånekurv, der står placeret i opholdsrummet, til højre for indgangsdøren. Af hensyn til de næstkommende, skal alt udlånt udstyr venligst returneres efter brug.
Brædstrup Tennisklub råder over 4 udendørs tennisbaner med rød grusbelægning. Banerne kan bookes alle ugens dage, i sommerhalvåret (april-oktober), i tidsrummet kl.7.00-22.00.
Adgang:
Tennisbaner (og klubhus) tilgås via nøgle fra kodet nøgleboks, som er placeret på udvendig side af klubhuset, på endegavlen ved bane 1-2.
Husk!
(låsene er gamle og slidte, hvorfor det kan være nødvendigt at køre nøglen lidt frem og tilbage i låsecylinderen, førend det rette punkt findes, hvor nøglen vil dreje rundt og låse døren op)
Banepleje før aktivitet på banen:
Banepleje efter aktivitet på banen:
Lodtrækning:
Serv:
Pointsystem:
Spil:
Sideskift:
Fælles email: tennis8740@gmail.com
1: Navn og tilhørsforhold
Brædstrup Tennisklub er en selvstændig afdeling under Brædstrup Idrætsforening af 1924, som er hjemhørende i Horsens Kommune. Afdelingen er underkastet gældende love og vedtægter for Brædstrup Idrætsforening af 1924.
2: Formål
Brædstrup Tennisklub har til formål at øge interessen for og kendskabet til tennis i lokalsamfundet, samt at udvikle tennisspilleres færdigheder.
3: Kontingent
Medlemskontingent for Brædstrup Tennisklub fastsættes af afdelingsudvalget gældende for et år ad gangen. Medlemskab træder i kraft ved betaling af kontingent.
4: Idrætsorganisationer
Brædstrup Tennisklub er via Brædstrup Idrætsforening af 1924 medlem af DGI Sydøstjylland. Afdelingsudvalget er desuden bemyndiget til at kunne ændre klubbens tilhørsforhold til JTU/DTF, uden på forhånd at skulle indhente samtykke fra medlemmerne.
5: Afdelingsudvalg
Brædstrup Tennisklubs afdelingsudvalg skal som et minimum bestå af 5 af klubbens medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen (vælges på ulige årstal jf. Vedtægter for Brædstrup Idrætsforening af 1924 §7). Alle medlemmer af afdelingsudvalget er automatisk medlem af Brædstrup Tennisklub. Afdelingsudvalget konstituerer sig selv, der skal dog vælges formand og kasserer. I tilfælde af vakance, supplerer afdelingsudvalget sig selv indtil næstkommende ordinære generalforsamling. I forbindelse med planlagte arrangementer, inklusive træning og turneringer, disponerer afdelingsudvalget over tennisklubbens baner.
6: Årsmøde
Brædstrup Tennisklub vil, med afdelingsudvalget som vært, årligt afholde et årsmøde i slutningen af januar måned. Opsummering af det forgangne års drift og tiltag, såvel som det kommende års perspektivering vil blive fremlagt, med mulighed for dialog med deltagende medlemmer. Hvert andet år vil der på mødet desuden blive valgt medlemmer til afdelingsudvalget, hvoraf afdelingens formand og kasserer efterfølgende skal endeligt godkendes på den ordinære generalforsamling i marts måned. Stemmeret har alle medlemmer af Brædstrup Tennisklub, der er fyldt 14 år (medlemmer under 14 år kan gøre sin stemme gældende ved en forælder). Til vedtagelse kræves et simpelt flertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Indkaldelse til årsmødet vil ske med 14 dages varsel via digitale medier, med oplysning om dagsorden. Ledelse af årsmødet vil ske ved afdelingsudvalgets formand, med sekretæren førende protokol. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være afdelingsudvalgets formand i hænde senest 7 dage før årsmødet.
Der vil desuden være mulighed for indkaldelse til ekstraordinært årsmøde, såfremt afdelingsudvalget anser det for nødvendigt, eller når mindst 1/5 af klubbens medlemmer fremsender skriftligt motiverede krav herom. Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde vil ske med 7 dages varsel via digitale medier, med oplysning om dagsorden. Ledelse af det ekstraordinære årsmøde sker ved afdelingsudvalgets formand, med sekretæren førerende protokol.
Tekst kommer i januar 2026
Tekst kommer senere
🥊Oplev styrken, fællesskabet og passionen for boksning hos Brædstrup Bokseklub!🥊
Har du altid drømt om at udfordre dig selv, forbedre din fysik og samtidig være en del af et fantastisk fællesskab? Så er Brædstrup Bokseklub stedet for dig!
💪Bliv den bedste udgave af dig selv. Vores erfarne trænere vil guide dig gennem spændende træning, der ikke kun styrker din krop, men også forbedrer din teknik og kondition.
👊Fællesskab og venskab: Hos os er du ikke bare en bokser, du er en del af vores familie. Mød ligesindede mennesker, skab varige venskaber og støt hinanden på vejen mod individuelle mål.
🏆Udforsk din konkurrenceånd: Drømmer du om at stå i ringen og teste dine færdigheder? Vi understøtter både motionister og konkurrence boksere og hjælper dig med at nå dine mål, uanset om det er at vinde titler eller blot forbedre din personlige præstation.
🌟Børn, unge og voksne er velkomne: Uanset niveau er der plads til alle hos Brædstrup Bokseklub fra alderen 8 og op af.
🤝Gratis prøvetime: Kom og oplev atmosfæren selv! Ingen tilmelding behøves. Mød op og prøv gratis prøvetime og lad os sammen kickstarte din rejse mod en sundere, stærkere og mere selvsikker version af dig selv.
🌐Besøg vores Facebookside på Facebook: Brædstrup Bokseklub for mere information og tilmelding.
Brædstrup Bokseklub – Hvor styrke møder sjæl, og hvor venskaber bliver stærkere med hvert slag!👊💥